
Venstre Gentoftes opstillingsliste til Kommunalvalget 2025 ser pr. 1. maj således ud:
- Marie Brixtofte
- Morten Løkkegaard
- Mads Justsen
- Christoffer B. Toft (VU)
- Katarina Ammitzbøll
- Jonas Parello-Plesner
- Anne Sofie Stevnhoved
- Alexander Kamp
- Luise Hjortebjerg
- Bo Lange
- Thomas Sciavitsky Bentsen
- Pernille Brunse
- Kirsten Elvstrøm
- Alexander Qvist (VU)
- Mathias von Jessen
- Egil Rindorf
- Torben Haraldsted
- Iben Holm
- Fritjof Lind
- Søren Stilling
- Hans Ole Noe
- Anders Lautrup-Larsen
- Nils Juhl Andreasen
1. Marie Brixtofte (46) - økonom, psykolog, kommunalbestyrelsesmedlem
Arbejder i dag som autoriseret psykolog med egen praksis, som forfatter og foredragsholder og som medlem af Gentoftes kommunalbestyrelse. Tidligere investment-banker i banker såsom JP Morgan og Danske Bank. Privat bor hun i Hellerup med mand, hund og tre piger på henholdsvis 12, 13, og 15 år, og ses ofte i Dyrehaven galoperende på Islandske heste.
------
2. Morten Løkkegaard (60) – journalist, kommunalbestyrelsesmedlem og medlem af Europa Parlamentet
Uddannet journalist med fortid hos Jyllands-Posten og DR. Har siden 2009 været medlem af Europa-Parlamentet. I 2017 blev han desuden valgt til kommunalbestyrelsen i Gentofte. Morten bor med Connie i Charlottenlund, og tilsammen har de fire børn og flere børnebørn.
-----
3. Mads Justsen (52) - chefkonsulent i Børne- og Undervisningsministeriet
Arbejder som chefkonsulent i Børne- og Undervisningsministeriet og er 1. suppleant i kommunalbestyrelsen. Mads har stor erfaring med politikudvikling og implementering som leder og specialist i interesseorganisationer og i centraladministrationen. Mads er desuden Venstre Gentoftes kandidat til regionsrådet. Han er cand.mag. i dansk og fransk og bor i Jægersborg med sin kone og to børn.
-----
4. Christoffer B. Toft (22) – studerende (erhvervsøkonomi og erhvervsjura)
Studerer erhvervsøkonomi og erhvervsjura på CBS. Ved siden af studiet arbejder Christoffer som erhvervsjuridisk studentermedhjælper på et advokatkontor. Christoffer bruger resten af sin tid sammen med familie, kæreste og på at deltage i lokale arrangementer. Christoffer stiller op som kandidat til kommunalbestyrelsen, da Gentofte Kommune i mange år har været en fast ramme i hans liv. Derfor mener han, at det er vigtigt, at Gentofte forbliver et trygt og velfungerende sted for alle borgere..
-----
5. Katarina Ammitzbøll (56) - chef for bæredygtighed i Hilti
Erfaren politiker som tidligere medlem Folketinget fra 2019-2022 og medlem af Gentofte kommunalbestyrelse og i dag 1. suppleant til Folketinget.
Hun er i dag erhvervskvinde og chef for bæredygtighed i byggesektoren og tidligere været ansat i A.P. Møller-Mærsk og Deloitte. Hendes oprindelige karriere var indenfor international sikkerheds-og udenrigspolitik ved FN, EU, NATO og Udenrigsministeriet og bl.a. været udsendt til Afghanistan i 2.5 år. Hun har optrådt i Deadline, radioprogrammer, er foredragsholder. Hun har rejst og ofte på egen hånd, i mere 67 lande og er medlem af de Kvindelige Eventyrers klub.
-----
6. Jonas Parello-Plesner (51) – direktør i Alliance of Democracies
Arbejder som direktør i demokratifonden, Alliance of Democracies, grundlagt af Anders Fogh Rasmussen. Jonas er også fast klummeskribent i Berlingske og Altinget. Han bor i Gentofte og har to sønner og to hunde. Han ses ofte i Kildeskovshallen, på cyklen eller på løbe- eller hundetur i Bernstorffsparken.
------
7. Anne Sofie Stevnhoved (39) – skolechef i Gladsaxe Kommune
Arbejder som skolechef i Gladsaxe Kommune. Hun har tidligere været skoleleder og viceskolechef i Gentofte Kommune. Derudover er hun aktiv i Gentofte badmintonklub. Privat bor hun sammen med sin mand og to børn i Gentofte.
------
8. Alexander Kamp (34) – civilingeniør og konsulent
Uddannet civilingeniør og arbejder som konsulent i automationsbranchen. Alexander er engageret inden for klima og retspolitik. Han er født og opvokset i Hellerup, hvor han også bor i dag sammen med sin kæreste.
-----
9. Luise Hjortebjerg (56) - selvstændig erhvervskvinde
Passioneret og kreativ selvstændig erhvervskvinde med en stærk drivkraft for at skabe og udvikle. Luise er aktiv i foreningslivet, og hun bor i Charlottenlund med sine 2 piger. Som mor og som erhvervsdrivende ved hun, hvor vigtigt engagement og handlekraft er - både i livet og i politik.
Hun tror på, at stærke fællesskaber bygges af mennesker, der engagerer sig med både hjerte og handlekraft.
------
10. Bo Lange (57) - cand.merc. i finansiering og regnskab
Direktør og stifter af FreelanceBroker. En virksomhed der startede i 2018 med udgangspunkt i en idé, og som i 2023 blev anerkendt som gazelle virksomhed af dagbladet Børsen. Har boet i Gentofte i 30 år og er gift med forfatter Karin Heurlin. Bos interesser spænder over familielivet, venner, politik, samfundsforhold, bøger og ikke mindst den daglige svømmetur i Øresund.
-----11. Thomas Sciavitsky Bentsen (52) – kommunikationsdirektør og partner i Edora
Far til to, bosat i Charlottenlund. Har to universitetsgrader og en karriere med afsæt i både medie-, politik- og techverdenen. I dag partner i IT-virksomheden Edora, der driver Charlottenlund Slot og står bag lokale kulturbegivenheder som festivalen Sommersus. Tidligere hos TV 2, Folketinget og Google. Formand for Bevillingsnævnet i Gentofte, aktiv i lokale sportsklubber og passioneret ultraløber med løbserfaring fra hele verden. Medlem af De Berejstes Klub og på vej mod 100 lande.
------
12. Pernille Brunse, (41) - journalist
Selvstændig og arbejder som journalist og kommunikationskonsulent. Hun er blandt andet vært på en af Podimos mest populære podcasts, ”Narkobetjenten” og på Nationalmuseets podcast ”Kærlighedshistorie” og har derudover produceret podcasts for en række medier. Privat bor hun i Vangede med sin mand og fem sammenbragte børn.
------
13. Kirsten Elvstrøm (72)
Fhv. gymnasielærer i musik og idræt - uddannet fra Københavns Universitet. Arbejder i dag med administration i Folkekirken og er 2. suppleant i kommunalbestyrelsen. For Kirsten er det vigtigt, at kommunen er et sted for alle aldre. Hun brænder især for at sikre udvikling og trivsel for børn, unge, familier og seniorer. Hun kender den politiske historie i Gentofte indgående, da hun altid har boet i kommunen. Privat bor hun i Vangede/Dyssegård, har to voksne børn og to børnebørn.
------
14. Alexander Qvist (19) – student og på herrelandsholdet i curling
Student fra Øregaard Gymnasium, hvor Alexander som Team Danmark elev har læst en naturvidenskabelig studieretning. Nyder at være aktiv og udfordre mig selv. Repræsenterer Danmark på curlinglandsholdet. Alexander vil arbejde for nærvær og inklusion, og imod ensomhed, da det for ham er vigtigt, at vi skaber rammer, hvor unge føler sig set, hørt og har mod på fremtiden.
-----
15. Mathias von Jessen (36) - økonom og specialkonsulent i skattestyrelsen
Arbejder med processtyring og ledelsesbetjening. Mathias er uddannet cand.merc. inden for markedsantropologi fra Syddansk Universitet, og er især optaget af byudvikling og boligpolitik. Privat bor han i Vangede. Har tidligere været kandidat til Folketing og Europa-Parlament.
------
16. Egil Rindorf (71) – næstformand for Vangedes Venner
Assisterer små og mellemstore virksomheder med at skaffe kapital. Er næstformand for Vangedes Venner, Menighedsrådet ved Vangede Kirke og Venstre i Gentofte. Er politisk især aktiv inden for Regions politik og Europapolitik. Har en lang bankkarriere bag sig, med fokus på danske virksomheders aktiviteter i Asien, Afrika og Central- og Østeuropa.
-----
17. Torben Haraldsted (56) - ejendomsmægler
Selvstændig ejendomsmægler/valuar. Gift og har 3 dejlige børn og bruger meget af sin fritid tid i HIK tennis. Er også aktiv i Skovshoved Rotary.
-----
18. Iben Holm (63) – selvstændig erhvervsdrivende
Iben har tidligere været medlem af Venstres bestyrelse i Gentofte og er optaget af vækst, iværksætteri og familien i centrum. Iben har haft eget firma i over 30 år på Charlottenlund Slot, hvor hun har 24 ansatte. Hun har en del erfaring med det lokale erhvervsliv og ønsker mere samhandel imellem kommune og lokale virksomheder – uden så stort besvær. Hun har 2 voksne børn, som begge har gået i de lokale institutioner, og nu også 2 dejlige børnebørn.
-----
19. Fritjof Lind (73) – founder og CEO hos Reset Works Consulting
Har arbejdet for en større global IT-serviceleverandør på en række ledelsesposter. Fungerer i dag som rådgiver på digitale transformationsprojekter, med fokus på implementering af nye forretningsmodeller integreret med IT. Er desuden professionelt bestyrelsesmedlem i en række IT-virksomheder. Privat bor Fritjof i Gentofte.
-----
20. Søren Stilling (51) - porteføljemanager
Arbejder i et forsikringselskab som porteføljemanager. Privat bor han i Skovshoved med sin kone og to børn.
-----
21. Hans Ole Noe (60) – folkeskolelærer og førtidspensionist
Hans Ole er forhenværende konkurrencesvømmer. Hans Ole er uddannet folkeskolelærer, men er i dag førtidspensionist pga. cerebral parese, men ynder at klare sig selv mest muligt. Han er desuden aktiv i frivilligt arbejde i patientforeninger og tidligere formand for Parasport Danmark, København.
------
22. Anders Lautrup-Larsen (57) - CEO
Iværksætter med 30 års international erfaring i ledelse, digital omstilling og innovation. En ildsjæl som bekymrer sig om de erhvervsdrivende i Gentofte, specielt vores bymiljøer som svinder hen. Har boet hele livet i Gentofte og har 3 voksne børn, som har gået i skoler, institutioner og sportsklubber i Gentofte Kommune. Sidder desuden i en række bestyrelser.
------
23. Nils Juhl Andreasen (71) - cand.scient.pol.
Fhv. adm. direktør for Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger 2000-12 og branchedirektør, Dansk Industri, kontorchef og leder af Landbrugsraadets Bruxelles-kontor 1992-97. Medlem af forretningsudvalget i Europabevægelsen og formand for Venstre i Gentofte
Hvorfor Venstre Gentofte?

Derfor
Her kan du læse om VENSTRE GENTOFTE's kommunale mærkesager, hvem vi er og meget mere. VENSTRE GENTOFTE er vælgerforening for Gentofte Kommune. Vi er også kommuneforening og dermed ansvarlig for opstilling af kandidater til kommunalvalg. Endelig er bestyrelsen for VENSTRE GENTOFTE kredsbestyrelse for opstillingskredsen, som dækker hele kommunen. Vælgerforeningen og bestyrelsen er således ansvarlig for opstilling af kredsens folketingskandidat.
Vil du være med på holdet sammen med Morten Løkkegaard og Marie Brixtofte, så meld dig ind og støt vores arbejde for frihed og fællesskab.
VENSTRE GENTOFTE afholder arrangementer for alle vores medlemmer, hvor der er mulighed for politikudvikling, networking og hyggelige stunder.
Marie Brixtofte
- Gruppeformand
- Medlem af Økonomiudvalget
- Medlem af Børneudvalget
- Medlem af Skoleudvalget
- Medlem af Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget
- Medlem af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
- Medlem af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget
- Herudover er Marie Brixtofte vores folketingskandidat.
Morten Løkkegaard
- Herudover er Morten Løkkegaard medlem af EuropaParlamentet.