Velkommen til Venstre i Gentofte

Venstre i Gentofte er på én gang vælgerforening for hele Gentofte Kommune og kommuneforening. Bestyrelsen for Venstre i Gentofte er samtidigt kandidatbestyrelse for opstillingskredsen, som dækker hele Gentofte kommune.

Som medlem af Venstre i Gentofte får du derfor direkte indflydelse på den politik der skal føres, og du får mulighed for at være med til at bestemme kandidaterne til kommunalvalg og folketingsvalg. Endelig har du også inflydelse på, hvem der opstilles til Regionsrådet.

Vi har en velfungerende vælgerforening, hvor nye medlemmer altid er velkomne. Ved regelmæssige debatmøder tager vi aktuelle emner op til drøftelse, og alle fremmødte har lejlighed til at bidrage til meningsdannelsen.   

Så føler du, at du vil være med til at gøre en forskel, og have indflydelse på Venstres politik i Gentofte, så kontakt blot formanden - Nils Juhl Andreasen (se under "Hvem er hvem").

Her på hjemmesiden finder du alle relevante adresser og links til Venstre, ligesom du kan læse om nyheder fra bestyrelsen, udvalgene og kommunalbestyrelsen. 

Læs om øvrige kommende arrangementer under menupunktet "Arrangementer".  

Næste medlemsarrangement er den ordinære generalforsamling den 28. februar 2012 kl 19.30 i Kildeskovshallen.  Se under "Arrangementer". 

Vi håber, du bliver inspireret. 

Lige nu fejrer vi det gode valgresultat for Venstre i almindelighed og for Venstre i Gentofte i særdeleshed. Vi fik valgt vores lokale kandidat, Eyvind Vesselbo, og fik en fremgang for Venstre på 5,5 pct. i Gentofte. På landsplan gik Venstre frem med et mandat til 47 mandater og udbyggede dermed positionen som landets største parti. Det er naturligtvis bedrøveligt, at Venstre mistede regeringsmagten med en meget lille margin til rød blok, men Venstre kom som parti styrket ud af valget.